Skat
Skatter er den almindelige betegnelse for penge, der opkræves af det offentlige,
dvs. staten og lokale adminstrative enheder (som f.eks. kommuner) til dækning
af disses udgifter, men uden at være knyttet til bestemte udgifter, modsat
afgifter. Både borgere (fysiske personer) og juridiske personer som virksomheder
og foreninger kan være skattepligtige. Som regel opkræves skatter
af en specialiseret organisation, skattevæsenet.
To vigtige begreber inden for beskatning er fradrag, dvs. et beløb man
fraregner det skattepligtige beløb (dvs. inden skatten beregnes), og
skatteprocenten, der er den procent af beløbet man skal betale i skat,
typisk efter et fradraget er trukket fra. Fradraget kan være forskelligt
for forskellige skatter, f.eks. er der ingen fradrag på bruttoskatten.
Skatter kan beregnes af indkomster (indkomstskat), formue (formueskat) eller
andet (f.eks. kopskat, af "kop" = hoved). Skatter, som pålægges
varer og tjenesteydelser, kaldes som regel afgifter snarere end skatter (f.eks.
punktafgifter).