Revision

Revisionen skal sikre, at det aflagte regnskab giver et retvisende billede (Årsregnskabsloven, kapitel 3). For den offentlige økonomi - herunder foreninger og fonde, som bestyrer offentlige tilskud - er kravet i princippet det samme, idet der hyppigt også skal gennemføres forvaltningsrevision; det skal kontrolleres, at anvendelse af resurser er i overensstemmelse med de givne regler, og at anvendelsen sker på en effektiv måde.

Revisionen kan ske ved en kombination af følgende tre metoder:

* Systemanalytisk revision (eller systemrevision) - hvor det kontrolleres, i hvilken grad den reviderede virksomheds egne forretningsgange og kontroller sikrer en korrekt dataopsamling. Systemanalytisk revision inddrager elementer fra systemanalysen.
* Regnskabsanalytisk revision - hvor det vurderes om regnskabets tal er plausible i forhold til den viden revisor har om virksomheden. Den regnskabsanalytiske revion inddrager elementer fra regnskabsanalysen.
* Substansrevision - hvor der gennemføres en stikprøvevis kontrol af bilag mv. Substansrevisionen giver både et selvstændigt bidrag til revisionens konklussion, men bidrager også til kontrollen af, at virksomhedens kontroller har været effektive (systemanalytisk revision).

Resultatet af revisionen er en påtegning af regnskabet, hvor:

1. Det reviderede regnskab identificeres.
2. Det påpeges, at det er ledelsens aflagte regnskab, som er revideret.
3. Der redegøres (kort) for den udførte revision.
4. Der redegøres for eventuelle forbehold (herunder eventuelt forbrug af midler, som ikke er i overensstemmelse med regler eller bevillinger under det offentlige område).
5. Der gives eventuelle supplerende oplysninger.
6. Der konkluderes, om regnskabet kan anses for retvisende.

Såfremt der ikke er forbehold eller supplerende oplysninger og regnskabet er retvisende, siges der at være tale om en blank påtegning.