Afskrivninger
Udgifter til driftsmidler som f.eks. EDB udstyr, kontormøbler, mobiltelefoner,
biler mv.,som anvendes erhvervsmæssigt, kan fradrages i den skattepligtige
indkomst.Såfremt anskaffelsessummen på et driftsmiddel overstiger
den såkaldte småsaldigrænse på, så kan hele udgiften
ikke fratrækkes i det år, hvor driftsmidlet er købt Du kan
finde småsaldigrænsen her.
Hvis beløbet er over småsaldigrænsen, så skal der foretages
skattemæssig afskrivning over en årrække, således at
en del af udgiften kan fradrages i det år, hvor driftsmidlet er anskaffet,
og det resterende beløb kan fradrages i det eller de følgende
år.
Der kan først afskrives fra det tidspunkt, hvor driftsmidlet anses for
anskaffet. Et driftsmiddel anses for anskaffet, når det er leveret til
virksomheden.
Der kan maksimalt afskrives 25% om året. Har man således købt
en bil til 100.000 kr. vil der det første år kunne afskrives 25%
af 100.000 kr. = 25.000 kr. Næste år vil der maksimalt kunne afskrives
25% af den resterende saldo, svarende til 25% af (100.000 kr. - 25.000 kr.)
= 18.750 kr. osv.
Kommer restsaldoen under småsaldigrænsen, så kan hele restsaldoen
fradrages det pågældende år.
Moms
Såfremt man har mulighed for at trække momsen fra, skal denne ikke
medregnes i driftsmidlets anskaffelsessum.
Afskrivningsloven
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/A20060085629-REGL